Gå til indhold

Supervision

Psykologisk Ressource Center tilbyder at supervisere fagpersonale på Autisme- og ADHD området.

Supervision af personale kan ske enten i grupper eller for enkeltpersoner. Det kan foregå enten i vore lokaler eller som oftest på arbejdspladsen, som kan være en boinstitution, beskæftigelse, værested, skole, daginstitution eller fritidsordning.

Temaer kan for eksempel være feedback på den pædagogiske stil, implementering af ny viden og pædagogiske virkemidler, optimering af samarbejdet i gruppen eller “ambulance-tjeneste” ved akutte behov.

Når et supervisionsforløb bliver etableret, holder vi et indledende møde, hvor medarbejdergruppen mødes med psykologkonsulenten, og hvor der bliver lavet en gennemgang af kritiske punkter og foretrukne arbejdsformer. Inden første supervisionstime har konsulenten besøgt og observeret brugergruppen eller den enkelte person med Autisme – Aspergers syndrom og/eller ADHD, for at danne et personligt indtryk af hvilke personer, der tales om.

I supervisionen kan der inddrages forskellige virkemidler som videooptagelser, rollespil eller indføring i pædagogiske metoder.

Målet er at personalet får reflekteret over og bearbejdet holdninger og arbejdsgange og føler sig bedre rustet i det daglige arbejde ud fra konkrete ændringer og forbedringer.

Eksempler på supervisionsforløb

  • lærere og støttelærer på en almindelig folkeskole eller specialskole
  • børnehave- eller vuggestuepersonale
  • tværfaglige teams på f.eks. et opholdssted
  • psykologer, der ønsker at opnå autorisation

Prisen for et supervisionsforløb aftales i forhold til forløbets omfang.

Tilmelding