Gå til indhold

Spiseforstyrrelse og Autisme

Dobbelt ramt – børn og unge med både Autisme Spektrum Forstyrrelse og en spiseforstyrrelse.

Igennem de senere år har der været stor fokus på sammenhængen mellem, og behandling af, unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser og Spiseforstyrrelser.

Nogle har siden de var helt små oplevet det at spise som en sanseforstyrrelse og deres forældre har gennem hele barnets liv oplevet problemer med at få deres barn til at spise nok og varieret.

Andre udvikler en alvorlig spiseforstyrrelse i teen-age årene, ofte for at finde et omdrejningspunkt de selv kan kontrollere, midt i en forvirrende og svær tid.

Kurset fokuserer primært på den sidstnævnte gruppe, og henvender sig både til forældre og fagfolk, der ønsker at blive opdateret på deres viden omkring alvorlige spiseproblemer hos børn og unge med autisme.

Kan du genkende nogle af følgende kommentarer eller gør de dig nysgerrige, er dagen måske noget for dig?

– Hvad er vigtigst at rette hjælpen mod? Spiseforstyrrelsen eller Autismen?
– Er hun ”rigtig” spiseforstyrret? Eller er det mere en særinteresse?
– Hvorfor rammer spiseforstyrrelse ofte unge piger med ASF i præ-teenage årene?
– Hvordan hjælper man bedst en ung med både spiseforstyrrelse og ASF?
– Hun spiser nu og har en sund krop, men hun kan alligevel ikke give slip på spiseforstyrrelsen…

Dagen vil bestå af fakta omkring Autisme og spiseforstyrrelser, hvad siger tallene og i hvilken ramme skal vi forstå de unge?
Desuden vil der være cases og ideer til hvordan man bedst hjælper disse unge.

Efter frokost vil Christina – en ung kvinde der selv har Aspergers Syndrom – fortælle om sin egen kamp mod sin spiseforstyrrelse og hvordan den i en (kort) periode gav hende ro og kontrol – som hun så mistede da spiseforstyrrelse var tæt på at koste hende livet. Det er en stor oplevelse at høre Christina og hendes gribende historie.

Underviser er Mette Skjærbæk der har været tilknyttet Psykologisk Ressource Center i 6 år og inden dette har arbejdet 6 år på en specialafdeling for børn og unge med spiseforstyrrelser.

Kurset bliver slået op igen til foråret 2017


Program

09:30

Velkomst med Kaffe og The

10:00

Autisme og mad

11:00

Pause

11:15

Spiseforstyrrelser, primært Anorexi, viden til at forstå spiseforstyrrelsens
væsen og hvorfor prognose og behandling besværliggøres af en Autisme Spektrum Forstyrrelse

12:15

Frokost

13:00

Konkrete øvelser, Cases, ideer til selv at arbejde videre

14:00

Pause

14:15

Christina´s historie

15:00

Afslutning



Oplysninger

Målgruppe

Fagfolk og forældre

Pris

1.600,- kr (inkl. forplejning og materialer)

Lokalitet

Psykologisk Ressource Center
Øster Søgade 32, 4, 1357 København K

Kursusleder

Mette Skjærbæk
konsulent

Tilmelding