Gå til indhold

CAT-app workshop / Århus

CAT-app’en er en videreudvikling af KAT-kassen, som tilbyder en digital visuel struktur til at opklare, opnå indsigt, at formidle personlige oplevelser og ikke mindst at finde nye og hensigtsmæssige handlemuligheder. App’en indeholder bl.a.:

– De velkendte værktøjer fra KAT-kassen i en ny og opdateret grafik og nye brugsmuligheder.

– Nye værktøjer , såsom ” Hjulet” og ”CheckIn” og en helt ny serie mangainspirerede ansigter og figurer

– Mulighed for at lave sine egne ”ansigter” og ”føleord”

– Mulighed for at gemme alt materiale digitalt

Under kurset får kursusdeltagerne indsigt i app’ens idé og måde at virke på, så de trygt kan bruge den som fagpersoner eller hjemme i familien, når der er fokus på tanker, følelser og social kommunikation.

CAT-app’en demonstreres og relateres til den analoge KAT-kasse. Nye værktøjer som CheckIn gennemgås (Fx kan egne fotos, grafik og designs inddrages og dermed ”customize” elementer, ansigter og ord i samtaler) Praktiske eksempler på, hvordan CAT- app’en anvendes i forhold til at støtte brugerens kommunikation, sociale forståelse og håndtering af udfordrende situationer. Du kommer virkelig til at bruge app’en på egen tablet/Ipad eller bærbar pc i workshoppen! Vi drøfter i plenum CAT- app’en som pædagogisk værktøj både i hjemmet og skolen og hvordan den kan bruges sammen med andre velkendte metoder.

Deltagerne får en ”hands-on” fornemmelse af det pædagogiske værktøj og føle sig rustede til at arbejde videre selvstændigt på arbejdspladsen eller i hjemmet. Medbring iPad eller bærbar pc. Der vil være demo-logins for deltagerne, så I kan arbejde på workshoppen og øve hjemme i ugerne efter.

Afholdes i Århus, nærmere info om lokation kommer senere.


Oplysninger

Målgruppe

Fagfolk og forældre

Pris

1.600,- kr (inkl. forplejning og materialer)

Kursusleder

Anne Mette Rosendahl Rasmussen
Konsulent

Tilmelding