Gå til indhold

At skrive sociale historier / Odense

Formålet med kurset er at introducere deltagerne til skrive Sociale historier og hjælpe deltagerne i gang med at bruge metoden. Sociale historier bruges når man skal hjælpe en person med autisme til at forstå den sociale verden omkring sig og som hjælp til at bekræfte de ting, som personen gør på en god måde.

Sociale historier er oprindeligt udviklet af Carol Gray, som understreger at kommunikationen mellem en person med autisme og omgivelserne går begge veje – og at begge parter har et ansvar for at formidle sine behov. Ofte når et barn med autisme får feedback eller bliver opdraget i hverdagen tolker barnet dette som skæld ud – skønt det ikke var hensigten. Et barn eller en ung med autisme har brug for at få viden om de sociale spilleregler på en neutral og anerkendende måde, som bliver faciliteret ved hjælp af Sociale historier.

Carol Gray anbefaler, at mindst halvdelen af de Sociale historier som skrives, bør handle om de ting, som personen med autisme gør på en hensigtsmæssig måde, for på den måde at lade barnet eller den unge blive sin egen gode rollemodel.

Workshoppen veksler mellem teori og øvelser og hensigten er, at deltagerne efter kurset kan begynde at skrive Sociale historier.


Oplysninger

Målgruppe

Fagfolk og forældre

Pris

1.600,- (inkl. materialer og forplejning)

Kursusleder

Anne Mette Rosendahl Rasmussen
Konsulent

Tilmelding